Sådan øger du dine chancer for at blive headhuntet

Rekruttering af den rette

Arbejdsmarkedet kan til tider virke indviklet og uretfærdigt. Rigtig mange mennesker får i dag jobs gennem deres respektive netværk. Derfor kan det være noget af en kamp, at blive taget i betragtning til de jobs, man ønsker.

I denne artikel får du nogle tips og tricks til, at højne dine chancer for at blive opdaget på arbejdsmarkedet.

Du kan være helt rolig, headhunting forekommer nemlig ikke kun, når der er tale om topstillinger inden for AP Møller-koncernen. Processen foregår i rigtig mange brancher på forskellige niveauer.

 

#1 – Hav dit CV i orden

For nogen vil det virke åbenlyst, men det kan ikke siges nok gange. Sørg for at have styr på CV’et. Dit CV fungerer som et resume af dit arbejdsliv, derfor er det vigtigt at det er detaljeret.
Gør det klart for læser, hvad dine tidligere arbejdspladser har beskæftiget sig med. Dernæst beskriv, hvad du har opnået i den pågældende virksomhed, samt hvilken værdi du har tilført.

Det er en længere proces at udforme et tilfredsstillende CV, men i sidste ende vil det bære frugt.

Næste skridt er at opnå den maksimale eksponering af CV’et, ved at lægge det op i relevante jobdatabaser.
Sørg for, at din profil ikke giver udtryk for at du søger nyt, hvis du allerede er i job. Det kan give headhunteren et dårligt indtryk, da loyale medarbejdere er en væsentlig force.

 

#2 – Vær med på moden

Det kommer som en overraskelse for de færreste, at vi lever i en digitaliseret verden. Derfor er det en vigtig faktor, at mestre de forskellige online-medier.

Sociale medier som Facebook og LinkedIn bliver ofte benyttet af virksomheder, til at hverve medarbejdere. Og det er ikke kun virksomheder der benytter denne metode, det er ligeledes headhunting-bureauer.

Formålet er at udnytte de sociale medier, til at opnå høj synlighed online.

Det er en rigtig god ide, at benytte Facebook og lignende til at promovere dig selv, der skal dog tages nogle forbehold.

Trim din Facebook-profil. Ved at gennemgå din profil, sikre du dig, at der ikke ligger nogle uheldige billeder, fra en våd aften i byen med drengene. Det kan sætte dig i dårligt lys.
Ydermere er det en god ide, at google sit eget navn, for at sikre at der ikke ligger “uprofessionelt” materiale og florerer online.

#3 – Spil kostbar

Når du bliver kontaktet af en headhunter, så prøv ikke at virke alt for opstemt. Det kan styrke din forhandlingsposition, hvis du ikke virker overlykkelig. For hvad nu hvis det ikke er jobbet for dig? tag din tid og overvej dine muligheder.

Det handler om, at finde en hårfin grænse, for det gavner naturligvis heller ikke din forhandlingssituation, at være ubehøvlet.

Hvis det ikke er et job for dig, har du måske nogle folk i dit netværk du kan anbefale, det er en god måde at udtrykke samarbejdsvilje.
Følger du ovenstående trin, er du godt rustet til at opnå succes i forhold til headhunting.