Kan Danmark undvære udenlandsk arbejdskraft?

Østeupæiske håndværkere arbejder

Den danske industris overlevelse har altid været afhængig af udenlandsk arbejdskraft. Først kom Roepolakkerne i 1800-tallet, så de tyrkiske gæstearbejdere i 1960’erne, og i dag er vi vidner til et polyfacateret samfund, der består af en bred palette af “udenlandske arbejdere”. Kan Danmark undvære deres bidrag, eller bør de lukkes ind i varmen?

Der hersker ingen tvivl om, at udenlandsk arbejdskraft er et særdeles omdiskuteret emne her i landet. Nogle brancher er hårdere ramte end andre, f.eks. er mængden af østeuropæisk arbejdskraft i håndværkerbranchen stor. Det er et emne, der splitter vandene, og hvor mængden af fordomme, synspunkter og holdninger ikke er sådan lige at holde styr på. Nogen jubler over den hjælp, som arbejderne bidrager med til det danske samfund, mens andre er fulde af had og foragt over deres tilstedeværelse. Men hvem er disse arbejdere? Hvad er fordelene og ulemperne ved deres bidrag? Går det ud over ledigheden, tager de danskernes job, eller er der blot tale om et supplement til dansk industri?

 

Hvem består arbejdsstyrken af?

Ifølge Berlingske Business er der blevet skabt  52.350 nye jobs siden 2013. Syv ud af ti, som besatte disse jobs, var østarbejdere., En gruppe der må kategoriseres som de mest udskældte i den samlede udenlandske arbejdsstyrke. Ofte ses de som løntrykkere, og i visse kredse sættes der lighedstegn mellem deres ophold og den nuværende danske ledighed, der ifølge Danmarks Statistik er den ottende laveste i Europa.  

I 2016 var der samlet set 186.466 udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark. Her er der tale om en temmelig broget flok med forskellige uddannelsesbaggrunde og kvalifikationsniveauer. Fælles for dem alle er, at de er registreret som lønmodtagere, der betaler skat i Danmark.

Beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen, ser et behov for den udenlandske arbejdskraft til, at danske virksomheder kan vækste. Det fremgår af hans udtalelse til Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse fra maj måned. Her fortæller han, at det nu er lettere at monitorere de udenlandske arbejderes færden i Danmark, og matche deres kompetencer med virksomhedernes ønsker. Dette er som følge af en ny metode, hvor man medregner udenlandske statsborgere i Danmark med en lønindkomst her i landet.

I 2015 havde hver sjette virksomhed for nyligt ansat udenlandsk arbejdskraft, og det var for flere virksomheder den eneste udvej. Mange virksomheder oplever ikke at kunne finde danskere med de nødvendige kvalifikationer. Derudover beskrev flere virksomheder, at de havde haft interesse i at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Charlotte Mark, der er administrerende direktør for Microsoft Development Center Copenhagen, udtaler til Agenda i 2015:

 

”Vi udvikler produkter til det globale marked. Det er derfor vigtigt, at vores medarbejdere har et internationalt udsyn og forstår sig på de forskellige markeder.”

 

Cheføkonom i Dansk Erhverv, Steen Bocian, deler dette synspunkt, og har stor forståelse for virksomhedernes interesse for udenlandsk arbejdskraft. Han udtalte følgende til Berlingske Tidende:

”… Det, som altid er udfordringen for virksomhederne, er at få ledige med de rigtige kvalifikationer. Selv med en vis ledighed går de på jagt efter arbejdskraft uden for landets grænser.”

 

Opfølgende sagde Steen Bocian, at han ikke er i tvivl om, at udenlandsk arbejdskrafts udvikling vil fortsætte i en opadgående kurve.