Slave af modehusene

Bør vi alle sammen hovedløst og uden at tænke over det bare følge nutidens mode? Bør vi bare fise ned i vores lokale H&M, StoreLone eller TøjEksperten så snart det nyeste katalog kommer på gaden og de nyeste trends offentliggøres? Bør vi blot købe hvad vi bliver bedt om af de store modeblade istedet for at tænke lidt på hvordan vores egen stil er, om lys-violet rent faktisk passer til vores personlighed eller om det rent faktisk kan tænkes at den nyeste mode er så ligetil? Jeg mener at vi bør tænke os rigtig godt om før vi planlægger vores tøj-stil og så ikke deviere alt for meget derfra.

De store modehuse styrer verden!

Der er nemlig et problem i blot at følge den nyeste mode som man læser og ser den i modeblade som Vogue, Costume, Elle, Hjemmet og Ugebladet Søndag. Problemet er at de store modehuse som regel dikterer nutidens mode alt for meget, og sørger for at moden bliver grundigt tilrettelagt efter hvad der er mest rentabelt for netop det enkelte modehus. Mode er altså ikke blot en ansigtsløs udvikling som konstant foregår som en bevægelse uden at vi egentlig opdager det. Eller jo det er det måske – men den er stort set dikteret af de store modehuse igennem modebladene som de stort set ejer. Jeg vil ikke rigtig bruge ordet “konspiration” – det virker lidt barskt. Men det hele er trods alt lidt hokus pokus og fordækt for min smag. Man bør altså huske at tænke godt og grundigt over hvad man køber af såkaldt modetøj – hvis man blot følger modehusenes diktering så får vi ikke gjort op med dette næsten Matrixske tilstand så vil vi næsten for evigt være slaver af modehusene istedet for at være frit tænkende mennesker med vores egen stil. Lad os nu gå fra at være burhøns til fritgående sunde høns – det skylder vi os selv.