Det offentlige og privathospitaler

Endnu en onsdag – endnu et blogindlæg. Jeg har gået og tænkte lidt på det med det danske sundhedsvæsen. På den ene side er jeg rigtig glad for at vi værner om hinandens helbred ved at være det land i verden som bruger flest penge på sundhedsvæsenet. Det er dejligt at tænke på at selvom man bliver alvorligt syg så skal man ikke gå fra hus og hjem for at betale regningerne. Langt de fleste danskeres helbred er da også langt bedre end i fx USA, netop fordi vi kan gå til lægen når vi har lyst til det og ikke skal være bange for økonomiske trængselstider.
Vi betaler altså alle sammen hvad vi kan, og bruger det som vi har behov for – et sundhedsvæsen som selv Karl Marx havde været tilfreds med, og fået Adam Smith til at rulle rundt i sin grav.

Privathospitaler forlænger ventelisterne

På den anden side har vi møglange ventelister. Det kan da ikke være rigtigt at man skal vente måneder på en operation – lige gyldigt om det er for galdesten, en by-pass eller det er fordi man skal have tå-neglen fjernet. En del af problemet – som jeg ser det – er at hvis ventelisterne er tilpas lange kan man få en henvisning til et privathospital eller en privatklinik. På den måde betaler det offentlige i dyre domme for at folk kan komme til behandlinger på et privathospital. Godt nok lyder det ikke som et problem – men det er nemlig lige hvad det er. Når det offentlige skal betale privat klinikker omtrent det dobbelte af hvad det ville koste at få det lavet i det offentlige sygehusvæsen, så går der jo uhyrlige summer fra den pulje som sygehusvæsenet har til at bekæmpe ventelisterne. På den måde går det hele op i en ond cirkel, og ventelisterne holder sig selv igang. Måske det hele er et komplot fra private stor-kapitalister som har store summer investeret i privathospitaler? Hmm, det kunne da tænkes, men jeg tvivler. Men mon ik nok der skal være konspirationsteoretikere som kan få lidt sjov ud af det her indlæg?